I september 2022 fortalte vi historien om, hvordan Vennelyst A/S ved Pelles Strand nord for Husmoderstranden arbejdede på et projekt for Nordsøen Oceanarium og .
Mange lokale beboere havde spurgt ind til, hvad man havde gang i nede på stranden ved Vestmolevej. Derfor rettede den lokale netavis henvendelse til Peter Ydesen hos Hirtshals Havn, som forklarede, at Vennelyst var i gang med et projekt for Nordsøen Oceanarium og Nordsøen Forskerpark. Heldigvis kan vi nu uddybe den historie takket være netop Nordsøen Forskerpark.
Siden 1984 har to parallelle rørledninger nemlig leveret friskt rent saltvand fra Nordsøen til både Forskerparken og Oceanariet, og det er helt afgørende for, at begge steder kan fungere, som de gør i dag. Saltvandsindtaget starter på stranden vest for Hirtshals Havn, hvor vandet filtreres gennem sandet ned i 1300 meter drænrør og løber hen til pumpesumpen under pumpestationen på Vestmolevej.
Herfra pumpes saltvandet gennem de to parallelle rørledninger til to buffertanke ved Nordsøen Forskerpark – en tur på 3,5 kilometer under byen. Fra buffertankene forsynes Nordsøen Forskerpark og Oceanarium med havvand. Hver time året rundt pumpes der hele 160.000 liter saltvand igennem systemet. Det svarer til hele 1,4 milliarder liter vand om året.
Den største aftager af havvand er lakseopdrættet Danish Salmon, der har hjemme tæt på Forskerparken. Derudover nyder virksomhederne BioMar og Maripure samt uddannelsesinstitutionen DTU Aqua, der har hjemme i Forskerparken, også godt at havvandet, som er helt afgørende for deres arbejde i hverdagen.
Når vandet er blevet anvendt, løber det igennem vores eget rensningsanlæg og ud i havet – og vi sørger dermed for at passe godt på den natur, vi er omgivet af.
På billederne ses stranden, hvor saltvandsindtaget starter, samt illustrationer af vandets vej til Nordsøen Forskerpark og Nordsøen Oceanarium.
Link til tidligere artikel
Your writing is like a breath of fresh air in the often stale world of online content. Your unique perspective and engaging style set you apart from the crowd. Thank you for sharing your talents with us.