I Vendsyssel Håndbold købte man i 2018 Syvsten Hallen. Hallen købte man af Frederikshavn kommune for beskedne 1 krone.
Før Vendsyssel Håndbold købte hallen, var hallen hjemmebanefort for Lyngså Boldklub, som havde flere mesterskaber på samvittigheden. Blandt andet et dansk mesterskab og tre pokaltitler. Hallen har ikonisk status i Nordjylland, da hallen den dag i dag, stadig har lagt huse til det eneste nordjyske kvindelige mesterskab.
Ved erhvervelse af hallen startede renoveringen, så Vendsyssel Håndbold kunne etablere deres egen hjemmebane. Hvilket i dag har resulteret i en tilbygning, renovering af halgulvet, samt en facaderenovering, som danner rammerne for DRINX arena.
Alt dette har medført, at Vendsyssel Håndbold i dag har hjulpet den selvejende institution Syvsten Hallen i gang, som gør at Vendsyssel Håndbold kan bruge hallen som sin egen, hvilket giver en masse fordele for fans, tilskuere og sponsorer.
Man har fået skabt en unik hjemmebane, hvor følelsen af ”heksekedel”, hurtigt kan
opstå, når man spiller for fyldte tribuner, da tilskuerne sidder en meter væk fra banen, og stemningen hurtigt kan blive intens.
Lokal forankring
I Vendsyssel Håndbold er en af klubbens værdier; lokal forankring. Man gør en stor indsats, for at skabe en fællesskabsfølelse blandt klubben, sponsorerne og fans.
Man har i klubben et slogan; #endelafvendsyssel, som kommer til udtryk, ved at Vendsyssel Håndbold har købt den tidligere Syvsten Hallen, som giver lokalbefolkningen noget værdi på flere fronter. Blandt andet på den gensidige værdi klubben og lokalsamfundet kan give hinanden.
Der opstår også en værdi ved at Vendsyssel Håndbold har et fokuspunkt i at have en bredvifte af lokale sponsorere med ombord, store som små, for netop også at skabe den lokale følelse. Samtidig med at man forsøger i så vidt mulig grad at sætte et lokalt aftryk på spillertruppen.
Starten på det lokale aftryk som Vendsyssel Håndbold vil sætte på lokalsamfundet, er først lige startet, og der vil ske mere i fremtiden.
Kilde: Vendsyssel Håndbold.