Der findes steder herude i det nordvestlige hjørne af landsdelen, hvor man mærker, at naturen ikke bare er noget, vi går tur i – men noget vi lever med.
I et lille værksted midt i Lønstrup forvandler Nynne naturens fund til smykker i ædelmetal. Alt det, havet skyller op, bliver til små kunstværker – skabt med hænderne og med nordvestjysk kærlighed.
Lønstrup Smykke Design er én af de mange små perler, hvor håndværket formes af naturens detaljer og stille fortællinger. Fra en sandsten. Et stykke tang. En musling.
Historierne fortælles ikke med store ord – men i selve håndværket. Alt bliver skabt med omhu. Med fingrene dybt forankret i det sted, hvor naturen stadig får lov at være vild og uspoleret.
Det er her, historier får form. Og det er her, de bliver båret videre.
Foto: VisitNordveskysten.


