Lørdag formiddag blev de første spadestik som tidligere omtalt taget til en nyfortolket genopførelse af Det Sorte Tårn og Aktivitetspladsen ved Vestmolevej på Hirtshals Havn.
– Projektet ser ret spændende ud, og egentlig fantastisk så meget, der foregår i en så lille by. Det nye Sorte Tårn er ikke så forskelligt fra det oprindelige tårn, som det ses på fotoet fra 1943. Det første tårn var beklædt med camouflagenet. fortæller den lokalhistorisk intereserede Frank Chemnitz Larsen.
Der var oprindeligt tre sorte tårne på havneområdet. Nemlig et ved vestmolen og et andet, hvor havnekontoret ligger i dag, samt et på østmolen, oplyser Frank Chemnitz Larsen.
Der ud over skulle der også have været et nær jernbanestationen ved siden af pakhuset.
Foto: Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og omegn.