Også i år vil Historisk Samfund for Vendsyssel være på Hjørring Dyrskue, der afholdes i dagene 16. og 17. juni. De er i “Land & Liv”-teltet, som ligger i den vestlige del af dyrskuet.
Samfundet præsenterer flere af de mange årbøger, der i tidens løb er udgivet, og som gennem forskellige beretninger beskriver livet i Vendsyssel.
Vendsyssel Årbog er udkommet siden 1915. Årbogen er på cirka 200 sider, rigt illustreret og udkommer i omkring 3000 eksemplarer hvert år i november.
Alle medlemmer af Historisk Samfund får bogen gratis, og den bliver bragt til døren af foreningens 75 sognerepræsentanter.
Nye medlemmer af Historisk Samfund modtager den sidste udgivelse af årbogen samt de to foregående års udgaver for kun 125,00 kroner. Altså hele 3 årbøger.
Sognerepræsentanterne vil drage omsorg for, at medlemmer bosiddende i Vendsyssel fremover modtager årbøgerne på deres hjemadresse.