I næste uge arrangerer Museumsforeningen et rigtig godt arrangement i den enestående natur, der er ved Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Mosbjerg.
– Naturvejleder Jakob Kofoed tager os med på en tur rundt i området, hvor vi finder bronzealderhøje, en langdysse fra bondestenalderen, en hulvej og stolperester fra huse fra jernalderen, afslører Karin Maegaard, som er formand for Museumsforeningen.
– Området har været et yndet bosted i oldtiden, højt beliggende og med nær adgang til havet. Måske når vi også at komme forbi den gamle gård Bjørnager, som der også kan fortælles meget om. Turen kræver, at man er rimelig godt gående. Hvis man ikke er det, kan man gå med noget af vejen og så gå tilbage, uddyber Karin Maegaard.
Medbring selv madkurv til aftensmaden og kaffe. Der spises i det fri, hvis vejret er godt, ellers går man i laden og spiser.
Tirsdag den 9.maj kl. 17- 20.30: Natur-, vandre- og oplevelsestur i Mosbjerg.
Mødested: Landskabs- og Landbrugsmuseet, Jerupvej 613, 9870 Sindal
Pris : Gratis for medlemmer
Pris: Ikke- medlemmer betaler 40 kr.
Tilmelding skal ske til erikarnfjord@gmail.com eller til museets kontor 30388653.