Niels Hausgaard er i 2025 på turné med den unge sønderjyske musiker og sangskriver Rikke Thomsen. Valget af lige præcis hende viste sig langfredag aften at være rigtig godt, da de to optrådte på Vendelbohus.
Deres optræden i det hæderkronede hus var den første af to, hvoraf endnu én i den lange række af totalt udsolgte koncerter finder sted i aften samme sted, hvor den vendsysselske entertainer har spillet så mange gange.
Rikke Thomsens tilbagetrukne og underspillede stil passede som fod i hose og helt perfekt til den gamle hanelefant Niels Hausgaard. Hun fik velfortjent den 3. april i år Ordkraftprisen ved den store litteraturfestival Ordkraft i Aalborg.
At det var med god grund, demonstrerede hun, da hun fik tid og rum til at folde en af sine egne sange ud på klingende smukt sønderjysk, der leverede kongenialt medspil til vendelbomålet, hvilket da også gav aftenens største og længste bifald, hvilket showets hovedperson med vanlig sans for timing og selvironi selvfølgelig forstod at gøre hylemorsomt i sig selv.
Når det så retfærdigvis er skrevet, skal det straks føjes til, at metaforen med hanelefanten i dén grad er positivt ment, idet Niels Hausgaard som altid med stor autoritet indtog scenen og spredte højt humør på Vendelbohus. Der ligger musikalsk drøjde og humoristisk tyngde bag.
Generationskløften fik den gamle entertainer fornemt illustreret i et nummer, hvor den unge sangskriver udspurgte ham om hans distancerede forhold til de sociale medier i almindelighed og i særdeleshed til Facebook. Den kritiske samtidsdiagnose var nok enøjet, men det uudtalte forslag til behandling ikke desto mindre sviende smertefuld.
Hausgaard er fortsat allerbedst og morsomst, når han griber fat om de alment menneskelige aspekter, hvor fiktive familiemedlemmer og tilfældige folk samt fæ tages under kærlig, men også hårdhændet behandling.
Alder var i sig selv et vægtigt tema, hvilket ikke bare falder den aldrende entertainer let og indlysende, men også faldt i god og fortsat frugtsommelig jord hos det ellers grånende, men særdeles veloplagte publikum.
Svagest uden overhovedet at virke vaklende i showet forekommer de politiske indslag, hvor ingen og slet ikke da højrefløjen og socialdemokraterne samt det europæiske samarbejde kan vide sig i sikkerhed for satirens pisk.
Hårdest falder de polemiske piskeslag konsekvent og i øvrigt fuldt forståeligt over rygstykkerne på blandt andre Trump og Musk, men der er tillige knubbede ord og skarp lud til Morten Løkkegaard og de skurvede hoveder i Borgernes Parti. Eftersom det med rimelighed kan formodes at være spildte Guds ord på Ballelars, opleves lyden af piskesmældene en smule indforståede og letkøbte på Vendelbohus.
Under alle omstændigheder efterlod den aldrende Niels Hausgaard sin vendsysselske navnebror her med et uforglemmeligt indtryk af hjertevarm underfundighed efter en forrygende munter og knivskarp aften på Vendelbohus.
Hausgaard er og bliver i ordets allerbedste betydning en uomgængelig hanelefant i dansk musik og humor.
