Det aktuelle program er naturligvis præget af årstiden og det tilbagevendende mirakel, som udspiller sig hvert forår, men også vores fælles historie, historiske datoer og masser af gode historier trænger sig på…
Således er det sange med relation til Danmarks Befrielse, der er temaet til MORGENSANG på Hirtshals Bibliotek den 5. maj kl. 9.00, og fredag den 6. maj kl. 9.00 på Hjørring Bibliotek er det naturen, der er temaet for dagens morgensang…
Natur… og mennesker… og litteratur… og kaffe… handler det om i Hirtshals den 10. maj fra kl. 10 til 12, hvor Lone fra biblioteket og Katrine fra Foreningen Jordforbindelsen vil tage deltagerne med på en gåtur med fokus på netop vores samspil med naturen…
Og så gøres der naturligvis opmærksom på, at NATURMØDET 2022 afholdes i Hirtshals i dagene 19. til 21. maj…
Vær opmærksom på, at du som hovedregel skal tilmelde dig – også selv om deltagelsen er gratis… Tilmelding og mere info HER…
Afslutningsvis i en lidt anden boldgade måske… Du kan vinde bogen: KVINDE KEND DIN HISTORIE…
Biblioteket skriver:
– Forfatter Gry Jexen vandt i sidste uge Læsernes Bogpris 2022. Gry Jexens bog “Kvinde kend din historie” fortæller om 50 kvinder og deres betydning for Danmarkshistorien. Velskrevet, vedkommende og underholdende.
– Læs vores artikel om prisen og bogen… Send en mail til bibliotekerne@hjoerring.dk og deltag i lodtrækningen om en bog. Send os et par ord senest 2/5 om, hvorfor du gerne vil vinde bogen. Vi trækker en vinder og giver direkte besked!
Fotos fra Hjørring Bibliotekerne…