Søndag eftermiddag spillede U19 regionsmesterskab i Jetsmark Idrætscenter. Her kæmpede man udover titlen som Regionsmestre også om avancement til U19 Jysk/Fynsk Mesterskab.
U19-drengene fra HjørrinG Futsal klub gjorde ganske klar proces; maksimumpoint og en imponerende målscore på 14–0 efter de tre kampe. Dermed kunne drengene fortjent lade sig krone som Regionsmestre.
Nu venter Jysk/Fynsk Mesterskab lørdag den 1. marts, hvor de lokale drenge i Rårup Hallen skal møde Eastside Viborg, Sønderborg Futsal, Hald Ege og St. Restrup.
Her kæmpes der også om én enkelt plads i U19 DM-finalen imod et hold fra Øst.
Stort tillykke med RM-titlen samt held og lykke til ved JM/FM.
Foto: HFK.