Det er et centralt beliggende ældre, originalt hus på Hans Jensens Allé 27. Der er et boligareal på 66 m² og et mindre udhus. Grunden er på ca. 900 m². Villaen er egnet til den lille familie.
Det charmerende hus er fra 1902 og gennemgik i 1989 en større renovering. Boligen fremtræder indvendigt i meget fin stand med flotte parketgulve, gipslofter mm. Fra det uudnyttede loftsrum er der kig til havet. Udvendigt har sælger fået repareret trappen og murværk i efteråret 2021 og der er nymalet indvendigt. Terrassedøren bør udskiftes på grund af dårligt træværk. Ejendommen har energimærke D.
Grunden er større end den indhegnede have. Der er derved god mulighed for at lave en tilbygning til huset eller indrette haven anderledes.
Ejendommen er omfattet af forslag til lokalplan 270.8 Hirtshals helårsbeboelse i dele af Hirtshals bymidte. Huset udbydes til salg samlet i den stand som den forefindes på salgstidspunktet.
Der er mulighed for at besigtige ejendommen efter aftale med Grundsalg på telefon 7233 6773. Ejendommen udbydes til salg uden mindstepris. Byrådet har mulighed for at forkaste alle indkomne bud.
Under salgsmateriale finder du udbudsmaterialet. Kommunen opfordrer til, at du holder dig orienteret på siden NyUdsigt, da der kan dukke nye oplysninger op, som kan være relevante for dit bud.
Ønsker du at byde på Hans Jensens Allé 27, skal du sende dit købstilbud til grundsalg@hjoerring.dk. Vi skal have dit bud senest den 15. marts 2022 kl. 10.