Selv om prøverne på årets forestilling “Mød mig på Cassiopeia” er i fuld gang, kan arrangørerne allerede nu afsløre, at Hjørring Sommerspil igen præsenterer et vinterspil på Vendelbohus. De opfører nemlig juleforestillingen Pippi fejrer Jul.
Handlingen udspilles i dagene op til jul, hvor Pippi må starte i skole for at kunne få juleferie. Og i et helt klassisk og dejligt genkendeligt Astrid Lindgren-univers møder man alle de elskede Pippi-figurer: Hr. Nilsson, Tommy og Annika, Dunder-Karlsson, Blom , Kling, Klang og mange flere.
Arrangørerne kan desuden allerede nu oplyse, at folk skal sættes kryds i kalenderen lørdag den 2. September til audition. De får nemlig brug for børn, unge og voksne i ALLE aldre. De melder ud om audition og mere om forestillingen senere.