Hjørring Vandselskab har nye spændende udfordringer vedrørende ombygning af renseanlæg, vandværker og etablering af nye kildepladser.
Ønsket om optimering, bedre styring, samt øget drikkevand- og forsyningssikkerhed for vores kunder, er i centrum for arbejdet. Vandselskabet søger derfor en projektleder, som har som hovedopgave at kvalificere, prioritere, udbyde og styre de nødvendige projekter i tæt samarbejde med projektgruppen, driftspersonalet og ledelsen.
Du bliver ansat i selskabets administration, hvor du vil komme til at arbejde i selskabets Plan og Udviklingsgruppe i en fuldtidsstilling (37 timer), med opstart snarest muligt.
ARBEJDSOPGAVER:
- Projektleder på projekter vedr. ombygning af renseanlæg, vandværker og etablering af nye kildepladser.
- Optimering af processer og styring af renseanlæg, vandværker og indvinding i tæt samarbejde med driftsafdelingen.
- Medvirke til implementering af nyt IT-system til styring og overvågning samt løbende udvikling heraf i tæt samarbejde med gruppen og driftsafdelingen.
- Udarbejdelse af strategier og investeringsplaner for renseanlæg, vandværker, indvinding og distribution i tæt samarbejde med gruppen og ledelsen.
- Løbende opfølgning på selskabets Udbygnings- og Renoveringsplan for distributionsnettet for drikkevand.
KVALIFIKATIONER:
- Relevant uddannelse og erfaring med drikkevands- og/eller spildevandsområdet.
- Kompetencer indenfor teknik og styring af processer på drikkevands- og/eller spildevandsområdet.
- Gode kompetencer indenfor projektledelse og planlægning.
- Gode IT-kundskaber.
- Evnen til at kunne forholde dig analytisk til komplekse problemstillinger.
- Gode kompetencer og vilje til samarbejde og dialog.
VI TILBYDER:
- Et kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, men med respekt for den enkelte medarbejder. Du får 3 gode kolleger i teamet, og 60 fordelt på hele selskabet.
- Et selvstændigt, udfordrende og varieret job.
- En arbejdsplads, der bygger på værdibaseret ledelse, hvor vi samarbejder gennem dialog, giver plads til at tage ansvar og kompetence til at træffe
- beslutninger.
- Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer.
ANSØGNING
Skriftlig ansøgning med CV og relevante referencer skal være os i hænde senest den 19. februar 2023. Ring til gruppeleder Jan Hvingel, tlf. 30 37 18 63, hvis du vil høre nærmere om stillingsopslaget.
Ansøgning sendes via knappen ‘Send ansøgning’.
Mrk.: “Projektleder – Plan og Udvikling”.
Samtaler forventes afholdt i uge 8 & 9.
Kilde: Ofir.dk.