Søndag lige efter midnat gik alarmerne i gang i en fabriksbygning, da der var et indbrud i gang. Fabrikken er beliggende på Læsøvej i Hjørring.
Da kontaktpersonen fra alarmselskabet ankom, var gerningsmanden dog allerede væk igen.
Den ukendte gerningsmand tilgik bygning ved at knuse en rude i en dør på 1. sal, hvorefter døren blev åbnet via en indvendig vrider. Gerningsmanden stjal ikke noget fra bygningen, men flere skuffer og døre var åbne på gerningsstedet.
Eventuelt DNA blev sikret, og en efterladt handske blev fundet i nærheden af en patruljehund.
Morgenfest til gene
Lørdag før middagstid modtog politiet en anmeldelse fra en borger vedrørende meget højt musik, som blev spillet fra en lejlighed i Norgesvej i Hjørring. På anmeldelsestidspunktet havde festen allerede stået på i seks timer, og festens deltagere løb ind og ud ad opgangen.
Anmelder havde forsøgt at få festens deltagere til at skrue ned gentagende gange, men uden held.
En patrulje blev sendt til stedet, og man dæmpede musikken efter en samtale med patruljen.
Kilde: Nordjyllands Politi.