Grundet faldende omsætning må bagermesteren desværre per 29. september lukke Højene Bageren på Skagensvej i Hjørring.
De fuldtidsansatte medarbejdere genansættes i videst muligt omfang i butikkerne på Frederikshavnsvej i Hjørring samt Jyllandsgade i Hirtshals.
– Jeg har haft min daglige gang i bageriet i Højene i næsten fire årtier, og jeg har været utrolig glad for at kunne betjene lokalområdet med friskt bagerbrød gennem alle de år. Derfor er det da også med en smule vemod, at tiden nu er kommet til, at butikken skal lukke, konstaterer bagermester Ole Pedersen.
– Vi glæder os til fortsat at se jer dejlige kunder på Frederikshavnsvej og i Hirtshals, som fortsat er åbne og fyldt med friskbagte lækkerier, slutter bagermesteren hos Hejene Bageren.