Efterår og vinter 2025 bliver en ny tradition skudt i gang på Hotel Strandlyst ved Tornby strand i Nordjylland, når hotellet for første gang byder velkommen til ”Højskole på Badehotellet”.
Hotellet der oprindeligt er opført i 1895 som badepensionat / badehotel har med de mange hyggelige opholds- og spisestuer og den smukke natur, de perfekte rammer til ”højskoleophold for seniorer”
Det er hotellets ejer, Malene Bredvig, der sammen med det erfarne højskolepar Pia Schnoor og Søren Ottzen – tidligere forstandere på en af Danmarks ældste højskoler – står bag initiativet.
“Vi har i flere år haft fulde huse om sommeren og en trofast skare af lokale gæster i vinterhalvåret. Nu vil vi gerne skabe endnu mere liv, fællesskab og kulturelle oplevelser – og vores rammer er perfekte til netop højskoleophold,“ siger Malene Bredvig.

De ældre bygninger er gennem de seneste år blevet opdateret med respekt for hotellets ånd, og er klar til at danne rammerne til højskoleophold med fuld forplejning, udflugter, sang, foredrag, fællesskab og fordybelse.
Tre ophold i 2025:
- Sensommer: 8. – 12. september
- Efterår: 29. september – 3. oktober
- Advent: 1. – 4. december
Kurserne inkluderer besøg på bl.a. Rubjerg Knude, Voergård Slot, Skagen og Hirtshals. Derudover byder programmerne på lokale smagsoplevelser, kulturelle møder og inspirerende oplæg fra fagfolk og historiefortællere. De varme og hyggelige stuer på hotellet danner de perfekte rammer for de forskellige oplevelser og her serveres der også fuld forplejning til gæsterne.
Pia og Søren udtaler: “Det er et højskoleophold, hvor vi kombinerer det bedste fra den klassiske højskole med det bedste fra badehotellet. Vi glæder os til at tage imod deltagerne og skabe højskoleliv i nye rammer.”
Fakta:
- Hotel Strandlyst er et af Danmarks ældste badehoteller, opført i 1895, og ligger i Tornby, kun 900 meter fra Vesterhavet og har klitplantagen lige om hjørnet.
- Hotellet råder over 30 værelser, hyggelige opholdsstuer og spisesal med badehotels atmosfære, gårdhave samt havestue.
- Malene Bredvig, bor privat syd for Aarhus, har siden 2022 drevet og renoveret / opgraderet hotellet i Nordjylland med nænsom hånd og med bedste respekt for stedets ånd.
- Pia Schnoor og Søren Ottzen har i 15 år drevet kendt højskole i Vendsyssel, bor privat i Aalborg.
Højskole på Badehotellet kan allerede bookes nu på www.hotelstrandlyst.dk