Forsamlingsbygningen i Hjørring inviterer til højskoledag mandag den 28. oktober fra 9 til 15 med fokus på sygehusvæsenets historie.
Forsamlingsbygningen, byens samlingssted for seniorer og frivillige sociale foreninger, er klar med endnu en af deres populære højskoledage. Denne gang er temaet “Lev dit liv mens du har det …” med fokus på sygehusvæsenet i Hjørring gennem tiderne.
Dagen starter på ægte højskolevis med morgensang og kaffe, før direktør Anne Dorthe Holm fra Vendsyssels Historiske Museum tager deltagerne med på en rejse gennem historien. Fra det middelalderlige Sct. Annæ Hospital til det moderne Regionshospital Nordjylland, vil hun fortælle om sygehusenes udvikling og betydning for byen og borgerne.
Efter frokost fortsætter dagen med fokus på nutidens og fremtidens sygehusvæsen. Ledende overlæge Niels Svaneborg vil fortælle om den ældre patients situation i dag, mens overlæge Willem Gielen giver et indblik i fremtidens udfordringer og muligheder.
Program:
* 09.00 Velkomst og præsentation ved formand Ole Norhøj
* 09.30 Sangtime ved Kaj Nørholm
* 10.30 Sygehusvæsenet i Hjørring gennem tiderne ved Anne Dorthe Holm
* 12.00 Frokost
* 13.00 Nutidens sygehus med fokus på den ældre patient ved Niels Svaneborg
* 14.00 Fremtidens Sygehusvæsen ved Willem Gielen
* 15.00 Kaffe og afslutning
Praktisk information:
* Pris: 150 kr. inkl. forplejning
* Tilmelding: Køb billet i Forsamlingsbygningens café, Østergade 9, 9800 Hjørring eller kontakt Gurli Kirkedal på telefon 41 22 55 31.