Af Helle Møller Riis
Foto: Lidia Lowe
Mens Vrå Højskole i år kan fejre 150 års fødselsdag, kan Una Villadsen fejre sit 50 årige jubilæum som højskole-elev.
Hun kom som 18-årig til den nordjyske stationsby, som forlængst er blevet hendes hjem og faste holdested:
Jeg kan huske, at jeg så en annonce i avisen for Vrå Højskole, hvor der stod beskrevet, at højskolen havde kunst og musik. Det var lige mig, husker Una, der drog fra barndomshjemmet i Vestbjerg sammen med sin veninde. Højskolen blev et vendepunkt:
Jeg har ikke haft den letteste skolegang, men på højskolen mødte jeg noget helt andet. Det var var en fantastisk tid, og højskolens grundidé er helt unik. Jeg kan især godt lide, at der ikke var karakterer, og at du som menneske er sammen med andre – uden at konkurrere med dem. Sådan er det stadig i dag. Der er både tid til det individuelle og til fællesskabet. Jeg elskede at være en del af noget større. Vi holdt møder i dagligstuen, og var med til at tage beslutninger. Det var en tid, hvor jeg lærte at tage livet seriøst, og hvor jeg virkelig fik musikken ind under huden.
Keramik over musik
Ud over forstander Frederik Christensen og hustruen Birthe gjorde især musiklærer Bent Astrup en kæmpe forskel for Una. Han fik hende med i en trio på højskolen, hvor hun spillede på tværfløjten, der stadig er Unas foretrukne instrument. Der ud over spiller hun Obo og klaver.
Bent opfordrede Una til at tage på musikkonservatoriet i Aalborg. Her fik hun undervisning af en kendt solofløjtenist i Aalborg Byorkester. Det endte som et langvarigt venskab:
– Jeg elsker musikken, men den står for mig som noget flygtigt. Leret er mit foretrukne element. Musikken forsvinder jo, når du er færdig med at spille. Leret bliver. Du kan mærke og se det fysisk, det kan jeg godt lide. Keramikken blev mit udtryk af flere grunde. Både min mor og min storebror var fantastiske malere, så jeg fandt en anden måde. Jeg elsker den koncentration, som leret giver mig. Det er terapi for mig, siger Una, der har værkstedet med drejeskiven placeret midt i hjemmet i Vrå, der også fungerer som en udstilling af Unas keramik.
Lertøjet er udstillet i selskab med mange af broderen og moderens malerier. Blandt andet et af Una i ballettøj:
– Det er et, som min mor har malet af mig. Jeg drømte som helt lille om at blive ballet danser. Jeg gik på en fantastisk skole i Aalborg, jeg fik både en 5-års og 10-års medalje, men pludselig stoppede min balletlærer – og så var det også slut for mig.
Skilsmissen og huset i Vrå
Unas forældre mødte hinanden i Skotland i 50-erne. Unas far var på studierejse som arkitekt, og moderen, der er født skotte, endte med at slå sig ned i Danmark sammen med den danske mand, hun blev forelsket i.
I 1976 blev parret skilt. Faren blev i hjemmet, og de første år boede Unas mor til leje, men fik i 1980 mulighed for at bygge en bolig ved siden af sit atelier i Paradisdalen Hammer Bakker. Una fik samtidig sit eget sted på Sønder Allé i Vrå:
– Jeg flyttede ind i huset i Vrå i 1980. Det var en god følelse at være i samme by som højskolen, men alligevel at være lidt væk fra den. Jeg har haft mange hårde faser med op- og nedture. Indimellem har jeg været deprimeret, og højskolen har altid været et andet hjem for mig, hvor døren stod åben, når jeg trængte til det. Forstanderparret Frederik og Birthe fik mig altid til at føle mig velkommen.
Otte år efter at Una flyttede til Vrå, flyttede den første af mange katte ind:
– Min første kat var en hunkat. Den kom selv til mig – ligesom alle mine andre katte siden har gjort. Hunkatten fik killinger i min skunk. Jeg har haft katte lige siden, men er aldrig blevet gift og har fået børn.Områdets børn er kommet hos mig. På nogle måder ville jeg gerne have haft mine egne, men jeg synes ikke, at jeg kunne bære ansvaret.
Huset skal gives til højskolen
I dag er Unas familie spredt over hele verden. Hun har en fætter i Singapore, en anden i Göteborg og en kusine i Næstved, og mange slægtninge i Skotland. Selv er hun den eneste, der er tilbage i sin nærmeste familie. Broderen døde ung, faren for år tilbage og moderen i 2019 som 94-årig.
Stedet i Hammer Bakker, der havde været mange år i familiens eje, blev solgt:
– Jeg håber, at jeg når at fortælle min mors historie, inden jeg selv skal herfra. Og min brors, min fars og min egen. Det er vigtigt for mig. Det kunstneriske og kreative var hos alle i min familie. Min mor og bror malede, min far var arkitekt, og så var han spejder og fantastisk at være med i skoven.
Meget af min glæde ved at være udendørs har jeg fra ham, siger Una og fortsætter:
– Jeg føler på mange måder, at jeg har opnået det jeg vil. Selvfølgelig vil jeg fortsætte med at dreje ler, spille og være i skoven. Når jeg dør skal mit sted her i Vrå gives til Vrå Højskole. Jeg håber det bliver et slags refugium – et retræte, hvor man kan trække sig tilbage som elev, eller fordybe sig som kunstner.
Fakta:
Una Villadsen er 68 år
Hun gik på Vrå Højskole i 1972 og er kommet der lige siden.
Hendes mor Sheena Page Villiadsen var maler og det samme var Unas storebror Bo Villadsen.
Unas far, Jens Arne Villadsen, var arkitekt.
Familien havde frem til 2019 bolig og atelier i Paradisdalen i Hammer Bakker
I dag arbejder Una hjemmefra som keramiker i privaten på Sønderalle i Vrå.