Af Jamilla Schmidt
Vrå Højskole
Mødre, kvinder og børn er hovedsageligt blandt Vrås nye indbyggere. Babyskrig, legende børn og et fremmed sprog har fyldt gangene op på den gamle skole i Vrå, der ellers har stået tom siden December 2021.
Højskolens spisesal som ellers har været halvtom, er nu fyldt op til randen med ukrainske flygtninge. Unge mødre med deres små børn er flygtet alene fra krig. De fleste har efterladt deres mænd, brødre eller sønner i Ukraine, for at kæmpe for en bedre fremtid for Ukraine. En næsten fortids agtig nationalfølelse, om at kæmpe for sit fædreland.
Højskoleeleven Laura Bork fra Vrå Højskole udtaler: “Det kan godt virke meget overvældende, at krigen kommer så tæt på en. Selvom jeg gerne vil hjælpe kan det godt være svært at få sådan et realitetschok”.
At få krigen så tæt ind på sig, var nok noget som de færreste af eleverne fra Vrå Højskole havde forestillet sig. En lille stille by, så langt oppe i Nordjylland, er nu fyldt op med ofre fra den igangværende Ukrainske krig.
“Derudover er der også mange mennesker, der er kommet til højskolen fra den ene dag til den anden. De har selvfølgelig lov til at være her men det kan også godt virke meget overvældende, når krigen kommer så tæt på,” fortæller videre Laura Bork.
En følelse af at føle sig klemt og tvivlen om man gør nok. Men også tvivlen om hvad det rigtige er at gøre i sådan en forfærdelig situation. At snakke med de nye beboerne kan føles sårbart og grænseoverskridende men også svært grundet sprogbarrieren. De fleste af ukrainerne snakker udelukkende ukrainsk, så alt skal oversættes fra engelsk til ukrainsk for at de fleste ukrainere kan forstå.
“Det er meget let at identificere sig med de ukrainske flygtninge. De er næsten alle sammen unge kvinder, dog har mange af dem små børn. Derudover ligner deres tøjstil også meget vores”, udtaler eleven Kimberly Sarup fra Vrå Højskole.
At krigen kommer så tæt på rent lokationsmæssigt. Det vil altså sige at det er nogle mennesker der ligner os rigtig meget og vi kan meget nemt sætte vores liv i perspektiv til deres. Vi ligner dem både rent udseendemæssigt men vores kulturer ligner også hinanden.
Mange af de ukrainske flygtninge har dog ikke tænkt sig at blive i Danmark, de vil gerne tilbage til Ukraine, da rigtig mange har efterladt deres mænd, sønner eller brødre i Ukraine for at kæmpe. Mange ukrainere har en større nationalfølelse end de fleste danskere og det betyder altså meget for mange ukrainere at komme tilbage for at genopbygge deres land.
Krigen foregår tæt på vores landegrænser, det er både uhyggeligt og skræmmende at noget så frygteligt sker i vores “baghave”. Denne krig er det værste der er sket i Europa siden anden verdenskrig. En øjenåbner for at der desværre stadigvæk er brug for at kæmpe for frihed og lighed overalt i verden.
Hvis I vil hjælpe de Ukrainske flygtninge, kan I klikke på dette link: Røde Kors.
Den lokale netavis har indgået en samarbejdsaftale med Helle Møller Riis, der underviser i medier og journalistik på Vrå Højskole. Ovenstående er således endnu en af en række artikler skrevet af hendes elever.
Flot artikel