Lokale Lene Pedersen, som til daglig driver pasningsordningen Guldsmeden, havde i dag endnu en gang indkaldt til en festlig komsammen i Hirtshals.
– Der har været så utrolig stor opbakning, 65 børn og 20 voksne, samt alle som vinkede og kiggede med fra byens butikker, fortæller efterfølgende en stolt og glad Lene Pedersen.
Hirtshals Handel & Erhverv havde sponsoreret mad og drikke, som alle nød godt af i det gode vejr på Den Grønne Plads foran Lilleheden Café og Restaurant.
Et stort pyntet optog blev i den anledning ledt an gennem byens centrum af Lene Pedersen, som i dagens anledning var klædt ud som jordbær.
Foto: Privat.