Meget afhænger som bekendt af vejret, når noget skal arrangeres i havnebyen, men end ikke en iskold vind kunne søndag spolere den gode stemning, da der fra middagstid blev uddelt æbleskiver og glögg i Nørregade.
Lidt senere på eftermiddagen lod Horne Skoleband anført af Signe og Anja samt Chris Borup de skønneste juletoner klinge ud over Lille Tektonisk Plads i Hirtshals. Med kuskeslag i takt til musikken og på trods af behørig afstand hinanden imellem holdt de fremmødte borgere varmen.
Den tidligere handelschef Jens Brændgaard, der var i godt selskab med Dorthe Schaltz, som er nuværende formand i Hirtshals Handel & Erhverv, så dog ud til at kunne have brug for en rigtig Hirtshalshabit.
Arrangør var Hirtshals Handel & Erhverv.
Foto: Niels Skipper.



