Torsdag den 28. september klokken 10 – 13 inviterer Hjørring Bibliotekerne til noget nyt og spændende. En “LitteraGÅtur i Mosbjergs bakker og landskabets forfattere”.
Bibliotekar Kirsten Gundersen fortæller:
– Tag med på vandretur i den storslåede natur ved Mosbjerg og hør fortællinger fra første halvdel af 1900-tallet. Jakob Kofoed Nielsen fra Vendsyssel Historiske Museum fortæller samtidig om områdets natur- og kulturhistorie.
Vi følger stierne over de høje bakker og ned i de dybe slugter, oplever landskabets forskelligheder og stopper op undervejs for at høre små bidder af både nære og fjerne forfattere som Knuth Becker, Johannes V. Jensen med flere.
Efter turen drikker vi kaffe på Landbrugsmuseet og taler om bøgerne.
Ruten er cirka 2 – 4 km.
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Mødested er Landskabs- og landbrugsmuseet i Mosbjerg.