GrønGas Hjørring ønsker at udvide biogasanlægget, så der årligt kan behandles op til 100.000 ton biomasse.
Biomassen vil hovedsageligt bestå af gylle, fast husdyrgødning, anden tør biomasse (bl.a. energiafgrøder), andre restprodukter fra landbrugsarealer og glycerin.
For at kunne behandle den større mængde biomasse, skal der bygges en ny reaktortank på 5.000 m3, et nyt svovlrenseanlæg samt nyt opvarmningsmodul til biomasse.
GrønGas ønsker desuden behandlet et alternativt scenarie, hvor det eksisterende gasmotoranlæg udskiftes med et opgraderingsanlæg og en varmepumpe, som kan køle den afgassede gylle.
GrønGas Hjørring blev miljøgodkendt første gang i 2001, dengang til behandling af 25.000 ton biomasse årligt. Siden er anlægget løbende blevet udvidet, og har i dag miljøgodkendelse til behandling af 50.000 ton biomasse pr. år.
Læs mere om projektet og afgiv høringssvar her.
Der er frist for bemærkninger den 24. maj 2021.
Kilde: Hjørring Kommune.