Søndag var Emmersbæk Kirke pyntet til fest. Halmballer, frugt og blomster i massevis pyntede kirken. Høstgudstjenesten er en gammel tradition i folkekirken, en takkefest for årets høst – og livets opretholdelse.
I år var det en samarbejdsgudstjeneste, som Bjarne Hougaard indledte med at sige. Både Bjarne Hougaard, Dorthe Kjærgaard og Kirkens Voksenkor medvirkede, mens konfirmanderne havde skrevet takkebønner, og de havde bagt brød og lavet saft til nadveren og hjalp med uddeling.
Efter gudstjenesten var der frokost, hvor der undervejs blev diskuteret spørgsmål omkring det nye dåbsritual, før Menighedsrådets formand Dorrit Holm gik over til årsberetningen.
Dorrit Holm fortalte om det første år i det ny Menighedsråd, hvor 2/3 af rådet er nyvalgte. Der har været rigtig meget nyt at sætte sig ind i, men alle medlemmer er trukket i arbejdstøjet og knokler løs indenfor alle de mange opgaver som maling af Hirtshals Kirke, nye gudstjenesteformer, tilbygning i Emmersbæk Kirke, ny Café Netværk osv. osv.
Hele dagens arrangement viste virkelig, at dette Menighedsråd står sammen og arbejder i flok.
Så overskriften på dagens Høst- og takkefest i Hirtshals Sogn må på alle måder være TAKNEMMELIGHED!



I’ll definitely come back and read more of your content.
I feel more confident tackling this now, thanks to you.
Thank you for being so generous with your knowledge.