Holmberg Handel på Vandværksvej i Hjørring oplever stor interesse både for det meget store udvalg af garn fra mange lande og for butikkens mange specialiteter.
Det er blandt andet flere end 200 forskellige krydderier, olier og andre spændende lækkerier. Senest er også en lækker Cherry kirsebærlikør, håndlavet i Danmark, landet på hylderne i butikken, der har åben hver tirsdag og onsdag klokken 10-18.
Holmberg Handel så dagens lys i 2003 i det små som kræmmere.
– Det begyndte med, at vi rundt omkring fik fat i spændende gamle ting og sager, som vi bragte med ud og solgte, fortælle Doris og Ove Christensen.
– I mange år var vores børn med os, da de var for unge til at være alene hjemme. Det var ikke altid lige nemt og måske helle ikke så sjovt for børnene. På et tidspunkt begyndte de også at handle med deres brugte legetøj, så man kan sige, at de har fået kræmmerlivet ind med modermælken.
Parret bag Holmberg Handel rejser meget og deltager fortrinsvis på markeder rundt om i Jylland og udvider løbende med senest Forum i København.