Det var fisken på disken… det var højt humør… det var godt vejr… det var sjov og alvor… det var leg og læring og godt samvær, da Hirtshals Turisme afviklede det årlige Hook & Cook på havnen og på Husmoderstranden…

Man fik hurtigt en fornemmelse af at befinde sig midt i et mini NATURMØDE med masser af glade børn, forældre, bedsteforældre og andre med hang til en god oplevelse… og det hele blev skudt i gang af Mette Skovsager fra Hirtshals Turisme… hun indledte med at byde alle velkommen, hvorefter Sebastian Klein tog over…
Foran Sydvestkajens kultursted Moonshine var der et stort og absolut lydhørt publikum, da Klein med både vid og humor fik præsenteret såvel almindelige som knapt så almindelige beboere fra det våde element, der omgiver os, og som er en kilde til både erhverv og fornøjelser… Fisk, muslinger og krabber… jow jow… det var anskuelsesundervisning af høj klasse, og efter Kleins muntre fiskeskole var der lagt op til, at børn og voksne kunne besøge 7 forskellige stationer, hvor forskellige aktører på hver deres måde gav input til fisk, hav og klima…
Ved Hjørring Kommunes Klimavogn kunne man selv xperimentere med bud på, hvordan vores klima og biodiversiteten bliver bedre…
På Husmoderstranden var der hos Surf & Natur fokus på, hvordan man hjælper hinanden i forbindelse med ulykker… og ikke mindst hvordan man undgår dem… xempelvis blev vi i fællesskab ret meget klogere på, hvad der sker, når færgerne går i havn… ud af ingenting opstår store bølger, som man selvfølgelig skal tage sig i agt for…
Nordsøen Fri Fagskoles KOKKESKOLE gav smagsprøver på ceviche – rå torskestykker i marinade af citron og lime… lige til at spise uden at være blevet kogt…
Nordsøen Oceanarium havde fokus på fiskenes forunderlige biologi og helt særlige egenskaber, der sætter dem i stand til at leve lige netop der, hvor de lever…
På Husmoderstranden var der mulighed for at lære at fiske med stang fra kysten, og i selve havnebassinet var museumskutteren HG 159 klar med en frisk rundvisning…

North Sea College – Fiskeriskolen – var på banen med smagsprøver… kunne man smage, hvad der var kuller, og hvad der var torsk…?
Alt i alt et festligt og givende arrangement, der kunne afvikles i godt vejr… nogen må have forbindelserne til vejrguderne i orden…
Foto: Elling.


