Nordjyllands Beredskab har sidst på eftermiddagen været til et færdselsuheld på Hjørringvej mellem Markedsvej og Stadevej. Det er altså mellem Brønderslev og Serritslev, at biler er kørt sammen.
Mellem tre og fire biler var impliceret i uheldet, og både beredskab og ambulancer var på stedet.
Det betød, at vejen på et tidspunkt var spærret, og derfor opfordrede beredskabet til, at bilister fandt alternative veje.
I følge vagtchefen ved Nordjyllands Politi var ulykken hverken kritisk eller alvorlig, men den ville give nogle trafikgener.
Kilde: TV2 Nord.