Hjørring Private Realskole (HPR) besøger i perioden 28. januar til 02. marts deres samarbejdsskole, Annegretheskolen i Gambia, hvor der er etableret partnerskab omkring den pædagogiske udvikling på skolen.
![HPR sætter kreativiteten i spil i Gambia 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/HPR_6_800x600.jpg)
36 HPR-elever fra 10. klasse arbejder sammen med deres klasselærer Birthe Jakobsen på at implementere kreativitet i undervisningen, således de gambiske elever trænes i at blive kreative og innovative. De sidste par dage har HPR-lærere og eleverne gennemført work-shop med blandt andet HAMA-perler, Duploklodser og malet billeder til en frise i klasselokalet.
![HPR sætter kreativiteten i spil i Gambia 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/HPR_5_800x600.jpg)
![HPR sætter kreativiteten i spil i Gambia 4](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/HPR_2_800x600.jpg)
10. klasseseleven, Daniel Hjelm Thomsen udtrykte det så fint ved at sige, ”at når eleverne arbejder med kreative aktiviteter, så styrkes deres evne til at tænke kreativt og finde nye løsninger, som de måske også kan bruge i andre situationer i livet”.
![HPR sætter kreativiteten i spil i Gambia 5](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/HPR_3_800x600.jpg)
De kreative aktiviteter i undervisningen præsenteres for at udvikle den afrikanske undervisning fra traditionel tavleundervisning, hvor eleverne sidder på deres stol og lytter til læreren, til at eleverne bliver mere aktive i undervisningen. Den afrikanske undervisning bærer fortsat præg af, at det er læreren, der fortæller og eleverne sidder og lytter samt en del udenadslære. Nøjagtigt, som den danske skole var for årtier siden.
![HPR sætter kreativiteten i spil i Gambia 6](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/HPR_1_800x600.jpg)
Derfor er der stor taknemmelighed for de fine sponsorater, HPR-eleverne har søgt hjem fra blandt andet Lego, HAMA-perler og donationer fra Lions klubberne, så det kan lade sig gøre at inspirere og udvikle den daglige undervisning på Annegretheskolen.
Foto: HPR.