HTXperimenter hos HTX Hjørring afholdes i disse dage for 13. år i streg, og mere end 500 folkeskole-elever kommer gennem arrangementet, hvor de bliver introduceret til naturvidenskab på en meget anderledes måde.
HTX-underviser, Anders Dannevig, fortæller, at HTXperimenter består af en række poster, som gæsterne skal besøge og score point hos. Posterne handler om de forskellige fag og studieretninger på htx, og de er lavet af 2.g’erne. Hos htx er de naturvidenskabelige fag i højsædet, og hos htx bliver de præsenteret på nogle meget anderledes måder – fx.
Hele arrangementet står 2.g’erne for. 3. g’erne er sendt på studietur i København, og 1.g’erne bliver undervist andre steder end på skolen. Anders Dannevig pointerer:
– Det er meget vigtigt, at det er vores elever, der laver det hele. Det er dem, der finder ud af, hvad vi skal lave. Den er dem, der finder ud af, hvordan vi skal designe det. Så vi lægger rigtig meget ansvar over på dem – og de vokser med det. De arbejder bedre sammen efter HTXperimenter, og det giver et fantastisk sammenhold i klassen, som vi lærere faktisk kan mærke i resten af deres tid hos htx.
HTXperimenter handler naturligvis om at vise HTX Hjørring frem for folkeskoleeleverne. Anders Dannevig fortæller, at de tit oplever folkeskole-elever, som ikke kender til htx, eller hvad det præcist står for. Folkeskolelærer Pia Boelskifte, som til dagligt underviser i bl.a. i matematik, supplerer:
– Eleverne får jo lov til at se, hvad de forskellige fag kan. Hvis man vil noget med naturvidenskab, så er det jo den her vej, man skal gå. De synes alle, det har været en rigtig god dag.
HTXperimenter afholdes også hos HTX Frederikshavn – på 15. år.