Af Hugo Frank Andersen
Byrådskandidat i Hjørring Kommune
Socialdemokratiet
Godmorgen.
Så er det ved at være slut med valgkamp. Håber dog at se nogle af jer hos Superland i Sindal, i dag mellem 13-15. Her står Chelina Bagger og jeg.
Chelina har været byggeudvalgsformand for det nye ældrecenter i Sindal. Og hun har stået i spidsen for et fremragende projekt. Det vil vi gerne indvi jer lidt mere i.
Vi ønsker nemlig et moderne velfungerende hjem for ALLE kommunens borgere. Kom og hør om det. Det kan klare fremtidens udfordringer for vores ældre pleje. Også demens vil få en vigtig rolle her. Vi har en pligt til at tilgodese ALLE borgere i denne kommune. Om man kommer fra Stenhøj i øst, eller Hirtshals i vest, skal alle have den bedst tænkelige pleje. Fællesskab. Ikke egoisme.
Nogle vil være glade og tilfredse, hvis blot DERES by/område får det som de ønsker. Men vi ønsker at til godese alle. I øvrigt byder fremtiden på udfordringer, der er kæmpe store på dette område. Det er her fællesskabet komme til sin ret. Det nye center er IKKE bare en lang gang med 96 døre. Det er små enheder, med en masse tilhørende faciliteter.
Derfor skal du komme og høre, især Chelina, fortælle. Men det har min fulde opbakning. I den tid jeg har beskæftiget mig med ældre politik, er dette det ypperste, jeg har mødt.
Lad ikke egoistiske kræfter pille det fra hinanden. Stol på fællesskabet. Og liberalisme går som bekendt meget dårligt i hånd med fællesskab.
Det bliver min sidste gade aktivitet denne gang. Jeg vil lave en lille video som endelig afslutning.
Herefter er jeg spændt på at se, om det er lykkedes mig, at opnå jeres tillid.
Godt valg til alle.
“When they go low
We go higher”