Af Hugo Frank Andersen
Socialdemokratiet
Kandidat til KV25
Tårs
Så sidder jeg her igen. Tænker og mindes. Hvis man tror, jeg I min politik ikke tænker på nye generationer, tager man fejl.
Netop når disse minder går gennem mig, tænker jeg på, det var godt “de gamle” dengang tænkte på ungdommen. Hvilken frihed de gav os. Tiden gik med leg og boldspil – eller hvad vi nu lige kunne finde på.
Husker tydeligt lyden fra togene en sommeraften. En lyd, jeg aldrig glemmer. Trods en afstand på ca 10 km, kunne man høre dem. Jeg forbinder det i dag med hygge og glade børn. I skoleferien var der ingen fast sengetid. Og mange ” fremmede og spændende” børn var ofte på ferie på landet. Så der skete noget. Kunne man lokke et lille kys fra en feriepige? Lykkedes det, var ugen reddet.
Når vi blev kaldt ind, havde mor som regel smurt et par madder. Så med far ned i stalden, og sige godnat til dyrene. Det blev gjort HVER aften – hele året rundt. Men disse sommeraftener var noget særligt. Og far klappede køerne, mens stoltheden lyste ud af ham. Køerne gumlede. Grisene gryntede tilfredse. Mor sørgede for hyggen inde i køkkenet. Jo – køkkenet! Her blev drukket mange kopper kaffe, og hjemmebagt franskbrød til.
Det elsker jeg stadig. SÅ meget godt blev puttet ind i mig, så jeg bliver helt salig ved tanken. Jeg lever for en stund igen i denne vidunderlige verden. Ikke rigdom – men dog heller ikke fattigdom. Rigdom var der alligevel. I form af kærlighed og sammenhold. Vi satte pris på de små glæder.
Rig er jeg stadig ikke. Men mangler den gode tid. Så egentlig er jeg mere fattig nu end da. Men minderne består.
Så jo – jeg tænker på ungdommen. Kan dog ikke give dem den tryghed og glæde, jeg selv fik.
Undskyld.
God og ærlig fortælling😀