Af Hugo Frank Andersen
Socialdemokratiet
Kandidat til KV25
Tårs
Erfaren nytænkning. Hvad mener jeg med det? Simpelthen at tænke udenfor de vanlige rammer, med den erfaring livet har givet mig.
Jeg ser (især landspolitisk) valgte medlemmer, der svarer pr automatik. Man kan næsten sige på forhånd, hvad deres svar på et givet spørgsmål vil være. Ingen nytænkning. Samme rille om og om igen.
Den trend vil jeg forsøge at bekæmpe. På det lokalpolitiske. Ikke bare gøre, som man altid har gjort. NYTÆNKNING!!!!
Erfaringen fra et langt arbejdsliv kan ingen tage fra mig. Af den grund vil jeg gerne bruge denne erfaring. Ingen ved og kan alt. Men man må vælge, hvilke områder man er bedst klædt på til.
Og her er livserfaring en vigtig ting.
Det betyder jo ikke, andre ikke ved og kan noget. Men her kommer en anden af mine kæpheste i spil. SAMARBEJDE!!!!
Respekt for andre synspunkter. Netop at høre på andre, giver den omtalte erfaring.
Nytænkning? Ja, det sker i min verden hver eneste dag.



Af Svend Høholt
Skribent, lokalhistoriker og borger i Hjørring Kommune
Tak til Hugo Frank Andersen for et engageret indlæg om erfaren nytænkning. Det er en sjælden og kærkommen kombination i politik – og i livet.
Jeg er enig: Der er brug for mere end automatsvar og gamle vaner. Lokalt som nationalt. Men nytænkning må ikke blive en floskel, der mister jordforbindelsen. Den skal gro i muld – i virkeligheden, i hverdagen, i de erfaringer vi har gjort os i Tårs, Sindal, Hjørring og alle de små steder, der ofte bliver glemt i de store planer.
Erfaring er ikke kun noget, man har fra arbejdslivet. Det er også den livserfaring, man får ved at stå i kø i Brugsen, tale med naboen over hækken, eller kæmpe for en cykelsti, der aldrig blev prioriteret. Det er dér, politik skal begynde.
Og samarbejde – ja, det er en nødvendighed. Men det kræver også mod til at sige fra, når de små lokalsamfund bliver overset. Nytænkning må ikke blive en undskyldning for at centralisere endnu mere. Den skal bruges til at styrke fællesskabet – ikke svække det.
Så Hugo: Tak for ordene. Jeg håber, du vil bruge din erfaring til at lytte til dem, der ikke råber højest – og tænke nyt med hjertet plantet i den nordjyske jord. – Min stemme går til HUGO ANDERSEN
Syntes der skal nogle yngre til i den nye kommende kommunalbestyrelse
Gitte, fordi???