Her på NordsøPosten har vi tidligere citeret Nyboligs kommunikationschef, Thomas Hovgaard for, at man oplever en stigende ventetid på at få lavet tilstandsrapporter på grund af den høje aktivitet på boligmarkedet for tiden. Kommunikationschefen nævnte, at man kan komme til at vente flere uger for at få en byggesagkyndig ud.
Det var ikke det, denne artikels forfatter oplevede. Efter at have bestilt tid hos Bolig-tjek ApS i Hjørring i påsken, stod to lokale folk klar tirsdag formiddag efter påske til at gå i gang med tilstands- og elrapporter på sommerhuset Horsebækvej 2 i Tornby.
De to eksperter var installatør Kim Olsen fra H. Jespersen & Søn A/S / PL-Service og bygningssagkyndig Morten Hilsløv Petersen fra Bolig-tjek ApS. De gennemgik huset på under to timer og kørte videre til nye opgaver.
Dejligt med flinke, hurtige, dygtige, lokale folk til at klare opgaverne, skal vi hilse og sige til andre boligejere, der har brug for et eftersyn af deres hus.
Link til tidligere artikel: https://nordsoeposten.dk/travlhed-hos-byggesagkyndige-forsinker-nye-boliger-til-salg/