Det vil på nuværende tidspunkt vil være meget få, der teknisk og praktisk vil kunne udnytte en sådan forbindelse. Men det giver en klar fremtidssikring at skifte til dette hybridfibernet nu, mener man i HAS, hvor hovedparten af foreningens 16-17.000 medlemmer ud over tv også har bredbånd.
HAS købte i 2015 udstyr, så man selv kunne udbyde bredbånd til sine medlemmer, og det er dette udstyr, der nu skiftes.
– Vi har haft stor glæde af det eksisterende udstyr, men helt i tråd med vores traditioner, skifter vi nu i tide, så medlemmerne også fremover får kvalitets bredbånd og tv-signal, fortæller formand Kurt Larsen. Og selv om det er en bekostelig affære, så kan vi gøre det uden at sætte priserne op af den grund, understreger han.
Selve opgraderingen er startet i det små i en begrænset del af foreningen, mens resten følger i løbet de af kommende uger og måneder. Selve den tekniske opgradering foretages om natten og betyder, at forbindelsen afbrydes men genetableres automatisk. På foreningens hjemmeside er det muligt præcist at se, hvornår opgraderingen sker i de forskellige områder og har man opgivet sit telefonnummer til foreningen, får man automatisk en sms, når den planlagte afbrydelse nærmer sig.
Det er meget begrænset, hvad medlemmerne skal foretage sig ved opgraderingen. De eksisterende modems kobler sig selv på igen og langt de fleste tv finder også selv tv-kanalerne igen. I få tilfælde kan det være nødvendigt at lave en ny kanalsøgning.
Opgraderingen giver ikke alene en fremtidssikring. Stabilitet bliver også øget og så bliver der mulighed for at teknikere kan lave en endnu bedre overvågning af foreningens bredbåndsnet end i dag. Derved kan der foretages fejlrettelser før det kommer til at genere brugerne.
– Både i forhold hastighed og pris fortsætter vi altså med at være særdeles konkurrencedygtige, og det bør vi også være, når vi som forening ikke skal operere med overskud til en ejerkreds, slutter Kurt Larsen.
Den nye 1200 Mbit hybridfibernetforbindelse kan allerede nu forudbestilles af interesserede.