De hjemløses og socialt udsattes fine avis Hus Forbi er nu også digital som et forsøg i Nordjylland og København, oplyser en lokal sælger.
– Jeg og andre sælgere i området har nu også den elektroniske udgave af avisen. Man kan også vinde præmier ved at købe et skrabelod med en kode, der kan bruges til at læse Hus Forbi tre gange, forklarer Thomas, der sælger avisen foran SPAR Hjørring købmanden på Nordens Allé.
– Lodderne kan man med fordel købe flere af og have liggende, da ét lod er én avis, og de ubrugte lodder vil blive opdateret til nyeste version af avisen, hver gang den kommer på gaden. Så ønsker folk at støtte den samme sælger, kan de købe flere lodder på én gang, hvis de ikke ser en sælger så ofte eller tit er i byen.
Du kan også deltage i en konkurrence med din lokale avissælger på www.husforbi.dk/avis
Den digitale avis koster som den trykte avis 50 kroner, og heraf går 25 kroner til sælgeren og 25 kroner til udgivelse af avisen og støtte til hjemløse og udsatte.
Når du køber Hus Forbi får du nogle interessante og menneskelige både varme og hårde historier om en række medborgere, der ikke har det som de fleste.
Ved køb af avisen sikrer du dem hjælp til medicin, retshjælp, dyreforsikringer, sociale aktiviteter, beskæftigelse til sociale udsatte og meget mere. Du kan støtte arbejdet og den gode sag på flere måde. Se mere om det på Hus Forbi.
Hus Forbi kender du sikkert som de hjemløse på gaden med den velkendte gule taske. Gennem mange år er Hus Forbi avisen udkommet fysisk som en trykt avis, og i flere end 50.000 eksemplarer hver måned, hvilket gør den til et af danskernes foretrukne medier.
Nu er det altså tid til, at der skal ske noget nyt, så fremover vil man kunne købe en voucher – skrabelod – til avisen for derefter at læse den online, på telefonen, en tablet eller på din computer.