– Det er det samme som de andre år. Vi har fuldt hus mandag til fredag – morgen, middag og aften, fortæller direktør Tom Boye, Ruths Hotel.
Det er de traditionelle varer, der igen i år hitter på Ruths Hotel.
– Det er fisk- og skaldyrsfade, folk gerne vil have. Og så er det gode hvidvine, rosé og champagne, siger Tom Boye til TV2 Nord.
Drømmer du om et bord på Ruths Hotel, skal du sænke forventningerne. Det er ikke muligt for udefrakommende at bestille et bord.
– Det er ikke, fordi det er en lukket klub. Men dem, der har reservationer i år, har fortrinsret til et bord næste år, forklarer direktøren.
Skulle de nuværende gæster skippe næste års skaldyrsmiddag på Ruths Hotel, er det hotellets boende gæster, der får tilbuddet som de næste.
Men det er endnu ikke afgjort, hvem der sidder på hotellets terrasse næste år, da man kun kan lave reservationer på Ruths Hotel et år frem.
Læs hele artiklen og se indslag her hos TV2 Nord.
Foto: Henning Larsen.