En søvnig formiddag i oktober 2012 listede en grå skikkelse forbi en flok ornitologer. De var på søndagstur og stod bevæbnet med kikkert og kamera i Thy Nationalpark.
Straks knipsede de et fotografi. Var det mon en ulv, de lige havde set vandre gennem det øde landskab – uvidende om dens snarlige sensation?
En DNA-test afslørede godt en måned senere, at ulven, efter næsten 200 års fravær, var tilbage i Danmark. En tilbagevenden, der fik både medier og mennesker landet over til at vågne. For debatten om ulve har slumret, siden den sidste ulv blev skudt.
Mens mange måbede over ulvens genindvandring, havde Kent Olsen måske ikke ligefrem råbt “ulven kommer”, men haft det på fornemmelsen. Som videnskabelig chef hos Naturhistorisk Museum havde han nemlig fået meldinger fra kollegaer sydpå, fortæller han.
– Først tænkte jeg, kan det nu passe. Men på de slørede billeder, så lignede det grangiveligt en ulv.
– Samtidig var det ikke så overraskende, fordi vi havde hørt fra tyske kolleger, at ulvene bredte sig og kom tættere og tættere på Danmark.
Thy-ulven, som den siden er døbt, blev startskuddet på en massiv, national interesse for det grå dyr – og samtidig begyndelsen på et puslespil, hvor der stadig mangler brikker.
Måske var den nordvestjyske ulv alligevel ikke den første i Danmark i 200 år alligevel, fortæller Kent Olsen.
– Vi kan ikke sig det med sikkerhed, men meget tyder på, at der har været ulv i Danmark nogle år tidligere. Der er bare ikke blevet taget billeder eller videoer af dyret, men kun dets sporforløb.
Netop billedmateriale er en ”virkelig vigtig del” af forskningen i ulvens genindvandring – kombineret med DNA-prøver, overvågning af adfærd og ruter, indsamling af spor, undersøgelser og øjenvidneberetninger.
Hvad der kunne lyde som kriminalbetjentens hverdag, er Kent Olsens arbejde som ulve(efter)forsker, hvor han har den koordinerende rolle.
Han og kollegerne fra Naturhistorisk Museum står bag hjemmesiden Ulvealtas.dk, hvis mål er “at bygge bro mellem forskningen af vilde ulve i Danmark og befolkningen” ved hjælp af forskningsbaseret viden.
Foto: Skærmbillede fra ulvealtas.dk.
Og efter ti år ved vi en del om ulvenes færden på den danske muld, for dyrene bliver ’tracket’ på individniveau, fortæller Kent Olsen.
– En stor del af ulveovervågningen foregår via genetik. Vi har de enkelte ulves genetiske fingeraftryk, og det gør, at vi kan kende dem fra hinanden og følge, hvordan de flytter sig rundt i landet – eller ud af landet.
Efterhånden har forskerne lavet et detaljeret stamtræ ved hjælp af europæiske data.
– Vi kan typisk se, hvor en ulv er født i Europa, hvem den danner par med, og hvem bedsteforældrene er, siger Kent Olsen.
DEN GRÅ ULV
- Canis lupus er det latinske navn for den grå ulv
- Danmarks ulve kommer fra den centraleuropæiske lavlandsbestand.
- Oprindeligt etableret i det østligste Tyskland – i grænseområdet op til Polen i år 2000.
- Hanulve strejfer ofte rundt alene. I Vendsyssel er der kun en ulv, mens der længere nede i Jylland er eksempler på både ulvepar og ulvefamilier.
Kilde: Naturstyrelsen
Læs hele den store artikel ved kilden her hos TV2 Nord: 10 år i ulvens fodspor