Et godt arbejdsmiljø kan afhænge mange faktorer, heriblandt et positivt forhold til kollegerne, en overskuelig arbejdsbyrde, gode ledere og fleksibilitet i form af arbejdstimer, opgaver eller ferie. For nogle er det vigtigt at kunne få lov til at arbejde hjemmefra et par gange om ugen, mens det for andre er betydningsfuldt at få jævnlig sparring om arbejdsopgaver med kollegaer, mens man får det sociale behov dækket.
Blandt de mest basale grundlag for et godt arbejdsmiljø, er en ren arbejdsplads. Og selv hvis det ikke er det første, man tænker på, når man tager på arbejde, så er der flere gode grunde til at det bør prioriteres højt.
Den usynlige forudsætning
Hvis der er rent og pænt på en arbejdsplads, er det sjældent, man lige lægger mærke til det. For renligheden er usynlig. Er bordpladerne flotte og blanke, luften frisk at indånde, listerne afstøvede, og er selv de dybeste afkroge fri for snavs? Hvem går også rundt og tjekker listerne, når de er taget på arbejde? For det meste er det først, når stedet roder – om det så er papkasser på kontoret, tomme, uvaskede kaffekrus, eller hvis støvet har fået lov til at hobe sig op – at man bemærker forskellen. Og det kan være forstyrrende for arbejdsindsatsen. God rengøring er derfor en vigtig forudsætning for bedre fokus til udførelsen af arbejdet. Det skaber mere overskud og ro i sindet at arbejde i rene omgivelser.
Er man støvallergiker, bemærker man det måske før alle andre, og det kan ske i form af både nys og host. Mangel på rengøring er med til at skabe et usundt indeklima på arbejdspladsen, om det så er på et kontor eller en butik. Det kan med tiden forårsage øgede sundhedsproblemer og være en stressfaktor for arbejdspladsens ansatte.
Førstehåndsindtrykket
Rengøring er på mange måder vigtigt for det førstehåndsindtryk, arbejdspladsen giver udadtil. Både for kunder, forretningspartnere og medarbejdere, når de møder ind. Det kan give et negativt indtryk af virksomheden, hvis stedet ligner en rodebutik, eller laget af støv er blevet så tykt, at man knap kan se den rødbrune farve som den fine mahogni bordplade i mødelokalet burde have. Hele arbejdspladsens atmosfære kan skifte ved jævnlig rengøring og udluftning. Det gode indtryk af virksomheden kan dog nemt opnås gennem regelmæssig erhvervsrengøring.
Derhjemme versus på kontoret
Vigtigheden af det gode arbejdsmiljø vedrører naturligvis også hjemmearbejdspladsen. Efter corona har der mange steder været et øget fokus på renlighed, især fordi vi har fundet ud af, at det fortsat er vigtigt for vores sundhed. Hyppig rengøring, afspritning og udluftning er alle faktorer, som også er med til at mindske sygdom. Det er til gengæld ikke altid, at man lige får opretholdt samme renlighed derhjemme, som der typisk sikres på arbejdet. Indimellem kan det være vigtigt at få fra det eventuelle rod man har i stuen, som kan være med til at forstyrre arbejdsprocessen. Her er det rart at kunne tage på en rengjort arbejdsplads og give sig selv et frirum fra atmosfæren i hjemmet.


