Hvad sker der egentligt nede i det dybe blå, når temperaturerne i havet falder? Vi har talt med en marinbiolog om vinterens vigtigste begivenheder i havet.
Vinteren er en helt særlig tid for ålekvabben
Ålekvabben er en aflang fisk, der i sit udseende minder meget om ålen. Den gråbrune og let slimede ålekvabbe føder sine unger i januar i det lave vand nær Danmarks kyster. På det lave vand er de nyfødte ålekvabber ikke i fare for at ende deres liv som et hurtigt måltid, fordi ålekvabbens fjender har søgt mod varmere vande. Ålekvabben er altså alene på sin kolde fødestue.
For mens ålekvabben ligesom sine artsfæller i Antarktis har fryseproteiner i blodet, der gør den i stand til at leve og få unger i så lave temperaturer som ned til 0 grader, gælder det ikke de øvrige fisk, som findes i de danske have.
Når det bliver vinter, pakker vi mennesker os ind i mere tøj og skruer op for varmen i vores boliger. Den mulighed har dyrene i havet ikke. Så de flygter.
– Det gælder generelt for vores kystnære hav, at dyrene flygter ud mod det dybere vand om vinteren. Det gør de højst sandsynligt, fordi de ikke er tilpasset det lave vand, der hurtigt køler ned, eller at den føde, de lever af, også er trukket ud på det dybere vand, siger marinbiolog og chef for Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen.
45 fiskearter om sommeren – fem om vinteren
Den gennemsnitlige temperatur i både luft og hav er de senere år steget, men i vintermånederne kan det stadig blive ned til frysepunktet i havet nær de danske kyster, hvorimod temperaturen længere ude normalt ligger mellem for en fisk behagelige syv og 10 grader.
– I denne vinter har der i lang tid været mellem fem og 10 grader på det lave vand, så lige nu er der mange dyr, der kan opretholde livet der, men generelt er der næsten intet liv på det lave vand. Bortset fra ålekvabberne og arter som panserulk og hundestejle, siger Jens Peder Jeppesen.
Ifølge akvariechefen er diversiteten i de kystnære arter af fisk i omegnen af ti gange så høj om sommeren som i vintermånederne. Omsat i tal vil det sige, at hvor fiskerne kan fange op til 45 forskellige arter i sommerhalvåret, skal de være heldige for på denne årstid at få mere end fem forskellige på krogen eller i garnet.
Fisk er dog – ligesom de fleste andre vilde dyr – uforudsigelige væsener, så der kan være undtagelser. En af dem er havørreden.
Havørreden laver raids
– Havørreder trækker også ud på det dybere vand om vinteren, men det specielle ved dem er, at de indimellem, når det er bedre vejr, og der måske er lidt sol, laver nogle raids ind på det lavere vand.
– Temperaturen i lavt vand bliver meget hurtigt opvarmet, og havørrederne har fundet ud af, at når vandet derinde opvarmes, sker der en opblomstring af andre dyr. Blandt andet tanglopper, hesterejer og tangrejer, som er nogle af de byttedyr, havørrederne gerne vil have, siger Jens Peder Jeppesen.
Havørrederne er i sagens natur skjult under vand, men som gæst ved kysterne om vinteren kan man opleve en smule liv i luften i form af de fuglearter, som kan klare vinterkulde. Ved Øresund er det blandt andet suler, som kommer i hundredvis fra Nordvest-atlanten.
Døde klumpfisk
Derudover har man de senere vintre kunnet støde på klumpfisk. Desværre er det ikke lig med liv, for fiskene er ofte enten døde eller på vej til at udånde.
Med de højere temperaturer i de danske have om sommeren er flere og flere klumpfisk søgt mod de lune danske farvande, og når temperaturen så er skiftet til efterårsvejr, er de fanget – de har ikke nået at svømme mod syd, inden temperaturen pludselig faldt.
– Klumpfisk er ikke tilpasset de lave temperaturer, så hvis ikke de kan holde sig ude på det dybe, men får forvildet sig længere ind, dør de. Det ser vi mange eksempler på hvert år, siger Jens Peder Jeppesen.
Læs mere om havet ved kilden her hos Danmarks Naturfredningsforening.
Link til relateret artikel