Musikforeningen Under Kniven inviterer til koncert med den unge jazz-trio Hvalfugl.
Hvalfugl er en jazz-trio fra Aarhus og de har netop udgivet albummet “Bag Vore Øjne” som du bl.a. kan høre LIVE når de kommer til Hjørring for at spille i det gamle Arresthus på Jernbanegade 12.
Hvalfugls musik beskrives af anmeldere som “noget af det smukkeste der er sket for dansk jazz i mange år” og det fortælles hvordan “dirrende musikalsk nærvær, ambiente klange og stærke melodier går op i en højere enhed når trioen Hvalfugl indtager scenen.”
Med Jonathan Fjord Bredholt på klaver, Anders Juel Bomholt på kontrabas og Jeppe Lavsen på elguitar skaber Hvalfugl stemningsfulde lydlandskaber der trækker på den nordiske folkemusik tradition, både med referencer til legender som Jan Johansson, men også med inspiration fra nutidens blomstrende folkemusikscene. De bygger en smuk bro imellem jazzens univers og nutidige kompositioner.
Glæd dig til at opleve dem i hjertet af Hjørring, i byens nye kulturhus.
Dørene åbner kl 19.00, koncerten starter kl 20.00 og der vil være mulighed for at købe øl, vin og vand i baren.
Der kan købes billetter i forsalg via foreningens hjemmeside www.underkniven.dk.
Der kan også købes billetter i døren på dagen.
Billetter koster 80 kr // 50 kr for studerende.
Adressen er Jernbanegade 12 i Hjørring.