Mikael Justesen har skrevet en kombineret valg- og julesang og kunne vildt godt tænke sig, at den kom med i næste oplag af de der små sanghæfter, man engang fik, når man købte risengryn.
Melodi: Jens Vejmand.
Hvem hænger der i pælen
Og smisker med sin mund
Med plastikstrip i nakken
Og frisk kulør så sund?
Det er jo kandidaten
Der gerne vælges vil
Og om sig slår med løfter
Og ved hvad der skal til
Men da det led mod julen
Da sagde pælen nej
Vig bort I falske nisser
Vi skal en anden vej
Sæt kryds ved julemanden
Ham kan enhver forstå
Så får vi hvad vi ønsker
Med byttemærke på
Mikael Justesen er direktør ved TV2 Nord.