Dana har gennem 100 år været navnet på Danmarks største forskningsskibe. De har bidraget til vores viden om livet i havet og har været med til at definere Danmark som en havforskningsnation.
Dana I fra 1920-1921
Det første Dana-skib var en motorskonnert af træ. Skibet var ejet af Det Østasiatiske Kompagni (ØK), som stillede det til rådighed for den senere verdensberømte danske åleforsker Johannes Schmidt fra Carlsberg Laboratorium. Han gennemførte to togter med Dana I i 1920 og 1921 til Sargassohavet ud for Florida for at finde ålens yngleområde.
Dana II fra 1925-1935
Dana II var en damptrawler, som Landbrugsministeriet købte, bl.a. for at fortsætte åleforskningen i Sargassohavet. Dana II var desuden på en to-årig jordomsejling fra 1928-1930. Derudover foretog skibet biologiske undersøgelser i Nordatlanten og omkring Grønland. I 1935 sejlede et skib i tæt tåge ind i Dana II, som sank. Alle om bord overlevede.
Dana III fra 1937-1977
Dana III var det første specifikt designede forskningsskib bygget af Landbrugsministeriet. Skibet nåede dog kun at i sejle kort tid, før anden verdenskrig brød ud og umuliggjorde feltarbejde til søs. Fra 1947 var Dana III i aktion igen i Nordatlanten, ved Grønland, i Sargassohavet og i farvandene omkring Danmark. Dana III blev solgt i 1977, fordi forsat sejlads som forskningsskib ville kræve store investeringer.
Dana IV fra 1981-2027
Dana IV blev bygget af Fiskeriministeriet og søsat i 1981. Skibets primære opgave var og er at overvåge fiskebestandene i de europæiske farvande og Nordatlanten i forhold til Danmarks forpligtelser i EU. Skibet bruges også til forskningstogter længere væk, f.eks. Grønland og Sargassohavet. Dana flyttede med til DTU, da Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) blev en del af DTU i 2007.