Taget beskytter huset mod vind, regn, sne og sol, og det er derfor ikke et sted, du bør gå på kompromis med kvalitet. Når du skal vælge tag til et hus eller en bygning, handler det sjældent kun om æstetik og arkitektonisk udtryk, men i lige så høj grad om holdbarhed og modstandsdygtighed. Men hvilke tagtyper holder sig bedst? Læs her om tegl-, beton- og ståltage.
Holdbart og tidløst tegltag
Et tegltag er en af de mest brugte og klassiske løsninger i Danmark, og det er ikke uden grund. Et tegltag, som lægges ordentligt, kan holde i over 70 år, og endda nogle gange endnu længere. Det er modstandsdygtigt over for både regn og frost. Dog er det vigtigt med en solid tagkonstruktion, da teglsten vejer en del. Til gengæld er det næsten lydløst i regn og storm, og det patinerer smukt.
Slidstærkt og let ståltag
Et ståltag er faktisk en af de mest solide tagtyper, når det gælder modstand mod både vind og vejr. En ekstra fordel er, at nyt ståltag fås i forskellige pladetyper og kan ofte lægges direkte ovenpå det gamle tag. Moderne tag i stål er belagt med overfladebeskyttelse, der forhindrer rust og forlænger levetiden markant ofte op til 40–50 år. Samtidig er materialet langt lettere end tegl eller beton, hvilket gør det ideelt til renoveringer, hvor den eksisterende tagkonstruktion ikke tåler stor vægt.
Betontagsten og fibercement
Betontagsten minder om tegl i udseende, men er lidt billigere og nemmere at lægge. De holder godt, men er lidt mere porøse og kan med tiden få alger og misfarvninger. Fibercementtag, som fx eternit, er let, brandsikkert og modstandsdygtigt over for råd, men kan i højere grad knække ved hårde slag. Ingen af disse løsninger matcher dog et ståltag i samme grad i forhold til kombinationen af styrke, lav vægt og nem montering.


