I dagens Weekendavisen omtaler Frede Vestergaard en bog, der af uransagelige grund er blevet slemt overset af journalister og politikere fra Christiansborg til Hjørring Kommune.
Bogen af Søren Hansen hedder Klimaplan 2030 – Realisme eller utopi? Den handler kort fortalt om de tekniske samt økonomiske udfordringer ved den enorme grønne omvæltning i Danmark. Er det en utopi at nå 70 procents CO₂-reduktion i 2030? Det argumenterer bogens forfatter grundigt og sagligt for.
Sol og vind, som der satses så massivt på, kan nemlig ikke levere kontinuerlig elforsyning. Det er velkendt, at møllerne ikke producerer, hvis vindhastigheden er under tre meter per sekund, hvilket gælder alle steder. Eftersom lagring endvidere ikke i den størrelsesorden er en mulighed, er der opstået en idé om, at man kan skabe en kolossal overkapacitet af solceller og især vindmøller, hvorfra overskudsstrømmen så forventes at kunne bruges til elektrolyse og fremstilling af brint eller såkaldt Power2X.
Der er imidlertid meget store energitab forbundet med lagring af brint under tryk og også med at omdanne den til metanol og videre til benzin. Derfor er et samfund baseret på brint ifølge bogens forfatter en gigantisk og ekstremt dyr illusion i de næste mange år.
Pointen i omtalen af bogen er, at den er blevet ignoreret, fordi ingen tør være den lille dreng i Kejserens Nye Klæder. Efter Gretha Thunbergs stort orkestrerede kampagne vil ingen risikere at blive hængt ud som bagstræberiske klimafornægtere eller ligefrem konspirationsteoretikere.
Miseren stiller sig muligvis endnu værre med hensyn til de hemmeligholdte planer hos Hirtshals Havn i Hjørring Kommune. Her unddrages borgerne simpelthen muligheden for fuld indsigt i de vidtrækkende visioner, som de i sidste ende risikerer at skulle betale for.
Er borgerne eksempelvis klar til at acceptere flere vindmøller og nu på 200 meter samt realisering af fase 2 af 2030 planen for Hirtshals Havn? Vel at mærke en plan til i omegnen af 1 milliard kroner, der garanteres af Hjørring Kommune.
Her overfor gungrer forklaringen om hensynet til forretningshemmeligheder ærlig talt hult!