Fiskeristyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gennemfører, ifølge deres hjemmeside, regeringens fiskeripolitik og forestår blandt andet forberedelse af regler og politik, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde. Styrelsen er EU-akkrediteret som udbetalende organ for EU-støtteordninger.

Fiskeristyrelsens ambition
Fiskeristyrelsen vil med egne ord drive en kompetent offentlig virksomhed med klar og effektiv forvaltning af både kontrol- og tilskudsområdet. Fiskeristyrelsen skal derfor gennem høj faglighed og enkle digitale løsninger skabe en attraktiv arbejdsplads, der understøtter et bæredygtigt fiskerierhverv og – rekreativt fiskeri. Du kan downloade styrelsens strategi her:
Strategi for Fiskeristyrelsen.
Du kan downloade deres organisationsdiagram her.
Klik her for at downloade kortet.
Kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri
Grundlaget for kontrol var ved den seneste årsopgørelse over 67.000 landinger af fisk, hvor der blev landet i alt over 1.131.000 tons fisk.
Fiskeristyrelsen gennemførte 2.759 kontroller på land og 551 kontroller til søs.
Kontrol af det erhvervsmæssige fiskeri foregår især som kontrol af fartøjer til søs under fiskeri, kontrol i havn ved landing og transport samt kontrol af partier af fisk hos opkøbere. Ud over den fysiske kontrol foretager vi også administrativ kontrol af afregninger fra fartøjer og opkøbere. Vi overvåger også fartøjernes aktivitet via et satellitbaseret system, hvor der fra fartøjet sendes oplysninger til Fiskeristyrelsen om position, kurs og fart.
Kontrol med det rekreative fiskeri
Grundlaget for kontrol var ved den seneste årsopgørelse, at der var udstedt 190.000 fisketegn.
Fiskeristyrelsen kontrollerede 3.179 lystfiskere for gyldigt fisketegn.
Rekreativt fiskeri er både lystfiskeri (fiskeri med fiskestang) og fritidsfiskeri, som er fiskeri med redskaber (garn og ruser) i salt- og ferskvand. For at udøve rekreativt fiskeri, skal man have et fisketegn. Det kan købes for en dag, en uge eller et år. For fritidsfiskeri kan det dog kun købes på årsbasis.
Du kan læse mere om fiskerikontrol her.
Foto: Sejbjerg Skibsbilleder.
Kilde: Fiskeristyrelsen.




