Tirsdag eftermiddag har gæster og repræsentanter fra Hjørring Kommune hyldet de lokale helte, og Claus Mørkbak Højrup (V) har overrakt DH Hjørrings Handicappris 2023.
Prisen og hæderen samt blomster gik til LIUF-LØB og blev tildelt for foreningens bemærkelsesværdige arbejde og dedikation til at inkludere og støtte mennesker med handicap.
– Randi og Lasse Pedersen, forældre til Nickolai, delte en rørende historie om, hvordan LIUF-LØB har været en livsforandrende faktor for deres søn med cerebral parese og autisme. Klubbens støtte har ikke kun inspireret Nickolai til at forfølge løb, men har også skabt et unikt fællesskab, hvor alle er inkluderet og støttet, noterer Claus Mørkbak Højrup, som er formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.
– Det er også værd at fremhæve Ronni Møller, vikar på Åge Holmsvej, som blev nomineret for sin omsorg og positive indflydelse på handicappede borgere. Han skaber glæde og ekstraordinære oplevelser, hvilket gør en markant forskel i deres liv. Tak til alle, der deltog i ceremonien og bidrog til at fejre vores lokale helte!
– Jeg vil gerne ønske LIUF-LØB et stort tillykke og takke dem for deres enestående bidrag, slutter Claus Mørkbak Højrup.



Dejligt at se, de helte der gør noget godt for vores borgere på institutionerne, bliver anerkendt for deres vigtige arbejde. .
Og flot Liuf integrere alle i deres klub .