Hyundais IONIQ 5 repræsenterede fra start en revolution inden for elbiler, men ikke desto mindre har producenten nu præsenteret en stærkt optimeret version, som kan ses og prøvekøres hos Rørbæk Biler, hvor vi mandag fik den forevist af sælger Lucas Mathiesen.
Hyundai IONIQ 5 gjorde sig nemlig allerede i første version bemærket som en af de mest innovative elbiler på markedet. Med sit futuristiske design, rummelige interiør og imponerende teknologi satte IONIQ 5 nye standarder for, hvad man kan forvente af en elektrisk SUV.

Designet er inspireret af Hyundais filosofi kaldet Parametric Dynamics, der kombinerer skarpe linjer med bløde kurver. Den nye IONIQ 5 har fortsat en markant front med en aerodynamisk profil, der ikke kun ser godt ud, men også forbedrer bilens effektivitet. Ligesom bilen har fået en lang række nye finesser og forbedringer, der blandt rigtig meget andet tæller langt skarpere lys og vinduesvisker på bagruden.
Den rummelige kabine er fyldt med bæredygtige materialer og tilbyder en række avancerede funktioner, herunder et stort infotainment system og en digital instrumentering. Og med de nye, optimerede skærme får du nem adgang til at anvende infotainmentsystemet og alle dets funktioner.

Under motorhjelmen finder man en kraftfuld elektrisk drivlinje, der giver en rækkevidde på op til 570 kilometer på en enkelt opladning, afhængig af variant. IONIQ 5 understøtter hurtigopladning, hvilket gør det muligt at lade batteriet fra 10% til 80% på blot 18 minutter, hvilket er en stor fordel for dem, der er på farten.
Sikkerhed er tydeligvis også en topprioritet for Hyundai. IONIQ 5 er udstyret med en bred vifte af avancerede førerassistent systemer, der forbedrer sikkerheden og køreoplevelsen. Ganske vist er nærværende skribent superglad for sin IONIQ 6, men var det ikke for den, ville valget være faldet på den nye Ioniq 5.
Salgschef Krestian Jacobsen og sælger Lucas Mathiesen står klar med mere detaljerede informationer og en prøvetur hos Rørbæk Biler.


