KONA Electric er blevet bredere og længere, helt præcist 20 procent større, end sin forgænger, hvormed man med rette kan konkludere, at den efter en omgang vokseværk er blevet en rigtig SUV.
Den nye model giver føreren en god følelse af både komfort og kontrol, idet den med forhjulstræk og en stærk køreassistent ligger sikkert og stabilt på vejbanen og har et velafbalanceret styretøj, hvilket giver tryghed i førersædet.
Skærmen i instrumentbrættet er stor og gør visningen af hastighed og rækkevidde nem at overskue fra førersædet. Touchskærmen til højre har også widgets, hvor man kan vælge forskellige ikoner og have navigation aktiv samtidig med, at man kan se eksempelvis radioprogram og telefon.
Bagagerummet har endvidere fået et tiltrængt løft fra kun 332 til 466 liter, hvilket giver rigtig god plads til alle familiens pakkenelliker, når man skal på ferie. Apropos plads er der rigeligt også til os langbenede. Ligesom loftshøjden tillige er rigelig.
Listen med plusser kunne her forlænges betydeligt, hvad angår både teknikaliteter og priser alt kvalitet og udstyr de forskellige modeller, men lad mig bare sammenfattende konkludere, at Hyundai virkelig har forbedret deres KONA. Med den ny udgave får man ikke smæk, men masser af køreglæde for skillingen.
Man kan læse meget mere om KONA her hos Hyundai, hvorefter man naturligvis også kan booke en køretur hos Rørbæk Biler, der forhandler mærket i Hjørring.
Foto: Niels Skipper.