Allan Svindt Ravn, som indtil 1995 var musikskoleleder i Hirtshals, fik rig lejlighed til at mindes møder med Victor Petersen og især musikaktiviteter på Odden…
Der midt i Willumsens forstudier og skitser til de værker, der gjorde ham både berømt og omstridt i levende live, erindrede Allan Svindt Ravn også Victor Petersen og andre i Hirtshals, som var med til at skabe et levende musisk og kreativt miljø…
Det var lige før, der bredte sig en Casablancastemning – you know: ”Play it Sam” – da musikskolelederen satte sig til flyglet og gav prøver på både egne og flyglets evner… Godkendt begge dele fra tilhørernes side… selv om Allan Svindt Ravns førstevalg af instrument er trompet… efter sigende er det ham, der har lært Flemming Søgaard, Fyrklits tidligere direktør, at spille på netop det instrument… bla til glæde for den nedgående sol…
Det fine flygel rummer en historie i sig selv, men den kan vi tage en anden dag… her lige et par af dekorationerne..
Willumsen-samlingen – kig forbi og få en god oplevelse i selskab med en af Danmarks største kunstnere og landets måske smukkeste flygler…
Foto: Elling