Med lettet hjerte og en mave, der trængte til lidt motion var en tur rundt i bunker- og fyr- og Fyrklitområdet – 2,7 km i afvekslende terræn – lige, hvad der skulle til inden dagens krimilæsning med ørene – fik startet på TIDEVANDET af Matt Brolly uden at falde i søvn – og vejret var ganske fint til en slentretur, sådan lige på kanten af støvregn… ihvertfald så tilpas fugtigt at alting så lidt anderledes ud…
Bunkerne fremstod sådan, at de med lidt fantasi godt kunne udgøre kulissen til en invasionsfilm… med skudhuller og det hele… det var nu nok erosion, men hullerne var meget tydeligere end normalt her i fugtigheden…
Turen anbefales… og du ved… nogle gange skruer jeg op for farverne, andre gange ned, men der er nu noget særligt ved sceneriet lige for tiden… prøv det selv…
Samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at om blot godt og vel 3 mdr…. ja, så sker miraklerne igen… bevoksningen i indlandsklitten ligesom rejser sig efter vinterens lock-down, og brombærspinderlarver bliver til… brombærspindere…
Med ekkoet af vejrudsigten i baghovedet – udsigt til streng nattefrost – og Poul Jansens digt VINTERENS STEMME: “Solen i kulden står frysende rød/og finder i havet sin tidlige død” (s 93 i HAVGUS) gik det så hjemad til simremad og en afsnit af Huss på DR-TV…
Apropos simremad… det er helt ideelt til endnu en lydbog: Varieté. Laurits og Valdemar af Søren Pilmark, indlæst af forfatteren selv… Den må du ikke snyde dig selv for… jeg er kun nået 4 timer ind i den 14 timer lange fortælling, men jeg laver gerne noget mere simremad for at få det hele med…
Almindelig læsning (med øjnene) skal man ikke kimse ad… Det har stadig sine kvaliteter… lige nu er jeg halvvejs i POLAK af Thomas Klimek, hvis socialrealisme tiltaler mig på samme måde som Pilmarks bog…
Foto: Elling.
