Denne smukke søndag med høj sol og næsten skyfri blå himmel var der i lighed med de foregående år, men nu noget tidligere på foråret, godt med gang i det givtige sildefiskeri fra kajkanten mellem Sildekajen og Dokkajen ud for Hirtshals Yard.
Hvad der driver sildestimerne helt ind i bunden af det inderste havnebassin, vides fortsat ikke, men det sker som tidligere omtalt hvert år. Herefter venter lystfiskerne kun på det helt store boom med makreller ved molehovedet og hornfiskene på revet nedenfor Hirtshals Fyr.
Foto: Niels Skipper.